Handlinger tilknyttet webside
Forside > Diplomuddannelser > Diplomuddannelsen i Energi og Miljø

Center for Videreuddannelse - Diplomuddannelsen i Energi og Miljø


Formål
Uddannelsens opbygning
Adgangskrav

 

 


 

Formål

Offentlige og private virksomheder møder stigende krav inden for energi- og miljøområderner. Inden for miljø drejer det sig om både interne og eksterne miljøforhold. Interne - såsom medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Eksterne forhold så som forurening og CO2-udslip. Kravene skaber behov for velkvalificerede medarbejdere og ledere inden for teknik, organisation, kvalitetssikring, økonomi, energi, miljø, vedligehold, lovgivning og ledelse.

Gennem Diplomuddannelsen i Energi og Miljø vil deltagerne få et overblik over de faktorer inden for energi- og miljøområderne, som virksomheden skal forholde sig til, for at beholde sin produktionsintegritet og ikke mindst strukturere og implementere energi- og miljøledelsessystemer.

Formålet med Diplomuddannelsen i Energi og Miljø er ud fra en ledelsesmæssige tilgang at uddanne og opkvalificere personer, der arbejder med energi, miljø, sundhed og sikkerhed inden for f.eks. højrisikovirksomheder, energitunge virksomheder, procesindustrien, den serieproducerende industri, energiproducerende virksomheder, offshore-industrien eller søfartserhvervet samt tekniske forvaltninger og hospitaler.

Efter endt uddannelse er dine forudsætninger og kompetencer for at kunne udføre tværfaglige opgaver udviklet i den grad, at du kan bidrage til virksomhedens opfyldelse af skærpede energi- og miljøkrav samt kan analysere virksomhedens arbejdsmiljøtiltag med henblik på at forbedre virksomhedens arbejdsmiljø og -sikkerhed.

 

Subsite pil op

 

Uddannelsens opbygning

Diplomuddannelsen i Energi og Miljø er en kompetencegivende videreuddannelse, der udbydes på deltid under Lov om Åben Uddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point og består af en obligatorisk del, en tilvalgsdel og et afgangsprojekt.
Hvad er ECTS-point?

 

Obligatoriske moduler - 30 ECTS

  • Energi- og miljøledelse - 10 ECTS
  • Arbejdsmiljøledelse - 10 ECTS
  • Ledelse, kommunikation og teamrelationer - 10 ECTS

 

Valgfrie moduler - 15 ECTS

 

Afgangsprojekt - 15 ECTS

 

Eksempler på valgmoduler:

  • Bæredygtig energirenovering
  • Vedligehold - terminologi og metoder


Derudover kan der vælges valgmoduler fra andre diplomuddannelser  - f.eks. Diplomuddannelse i Projektledelse, Diplomuddannelsen i ledelse, eller Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse.

Læs mere om de enkelte moduler i oversigten til venstre.

Alle moduler afsluttes med en prøve med bedømmelse. For hvert gennemført modul udstedes eksamensbevis. Når samtlige moduler og afgangsprojektet er bestået, udstedes det endelige diplom.

 

Subsite pil op

 

Adgangskrav

Optagelse på Diplomuddannelsen

Optagelse på Diplomuddannelsen i Energi og Miljø forudsætter følgende:

  • At ansøger har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse min. på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
  • At ansøger har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

 

Subsite pil op

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Opdateret 09/06 2011 af mpr

Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø - DEM

Kontakt Center for Videreuddannelse

cv@ihk.dk

4480 5100

Online-tilmelding
åbner i et nyt vindue
Tilmeldingsblanket E2012.pdf
åbner i et nyt vindue
Litteraturliste DEM E2012
under udarbejdelse
Studieordning DEM.pdf

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tilmelding

Tilmeld dig online eller ved at downloade en blanket ovenfor. Du modtager en kvittering på mail, når vi har registreret din tilmelding.
Tilmelding er bindende.

Optagelse

Du modtager svar om optagelse medio august 2012.

Betaling

Faktura sendes til din mailadresse uanset om du selv eller din arbejdsgiver skal betale.

Du skal selv viderebringe fakturaen.

Hvis du har oplyst et EAN-nr. ved tilmelding, sendes fakturaen direkte til EAN-modtager. Ansatte i offentlige institutioner skal oplyse EAN.

Priser

Deltagerprisen er momsfri. Betalingen dækker undervisning, eksamen og udstedelse af eksamensbevis.

Prisen inkluderer ikke bøger.
Priserne findes under de enkelte moduler.

Der gælder særlige priser, hvis du er ledig og får deltagerprisen dækket af jobcenter eller kommune.

Litteraturliste

Litteraturliste kan downloades fra hjemmesiden. Der kan indgå litteratur på engelsk.

Personlig vejledning

Få en snak med en af vores studievejledere om dine muligheder og behov. Tilmeld dig via vores on-line formular

Uddannelser og kurser efterår 2012

Tilmelding til efterårets kurser - find mere information under den diplomuddannelse, du ønsker at tilmelde dig.

Tilmeldingsfrist 8. august 2012 for kurser med start i uge 35.

6 ugers selvvalgt uddannelse, kurser for ledige - læs mere og tilmeld dig

6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige

Find information om 6 ugers kurser med uddannelsesydelse her
For tilmelding kontakt sekretariatet mandag - torsdag mellem kl. 9.00 - 15.00 på tlf. 4480 5100 eller send en mail til cv@ihk.dk